02 03 byCRM: Kender du din kropsform ? Her er guiden 04 05 15 16 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 31 32 33

Kender du din kropsform ? Her er guiden

34
Hos byCRM design, arbejder vi meget med pasformer og de mange muligheder i vores designs, så det er muligt at tilpasse dem til hver enkelt krop. Selvfølgelig er nogle modeller bedre til nogle krops faconer end andre. Det er dog kroppen og dens smukke kurver, der har vores interesse, da vi er af den overbevisning, at alle kroppe er smukke. Man skal blot være sin krop bevidst og vide hvordan den skal skæres. Når du kender din krops type, kan du gennem din påklædning arbejde målrettet med, at skabe balance mellem kroppens proportioner.

Billedet er lånt fra esjaytee.com

Stolpen:
Har den fordel, at den skal arbejde mere med at skabe illusioner end med at kamuflere. Da du skal skabe former på din krop, kan du bruge overdele med mange flere detaljer end ved andre kropstyper.

Stolpens kendetegn:
Hofter og skuldre har samme bredde.
Ingen defineret talje – den har samme bredde som hofterne.
Normal lille barm.

Dine overdele skal give illusionen af, at din overkrop har former. Derfor skal der være facon i dine overdele, så det skaber fokus på din talje. Dine overdele må også gerne have mange detaljer omkring barmen, så denne kommer til at syne større og dermed giver facon. Underdele skal skabe volumen omkring dine hofter, så du synes bredere og dermed skaber mere facon.
Gode Tips & Ideer til hvad du skal gå efter:

_________________________________________________________________________


Æbleformen:
Æbler har som regel tynde ben, som med fordel kan vises frem i skønne kjoler og nederdele. Du kan også med fordel bruge store halskæder, uden at de løber med al opmærksomheden.
Æblets kendetegn:
Hofter og skuldre har samme størrelse.
Mave er større end barm.
Barmen er typisk mindre end maven.

Selvom du gerne vil skjule din mave, skal du tænke på, at du kommer til at se mindre ud, hvis du fremhæver i stedet for at skjule. Derfor er overdele med et lille indsnit rigtigt gode. Du kommer også til at syne mindre, hvis du lader dine overdele slutte på den øverste del af hoften i stedet for at prøve at skjule din mås og dine lår ved at lade overdelen gå ned til midt på låret.
Gode Tips og Ideer til hvad du skal gå efter:

  • Brug store halskæder, der trækker opmærksomhed til det øverste af din krop og væk fra din mave.
  • Bukser med bootcut kan også være lykken for dig, hvis dine skuldre er en anelse bredere end dine hofter. Det lille svaj på bukserne vil skabe balance mellem det øverste og nederste af din krop.
  • Gå efter nederdele, der gå lige op og ned, så du undgår en nederdel, der giver dig ekstra volume på hofterne.
  • Gå efter kjoler med ærmer der er syet på, der hvor din skulder starter, så de følger din krops form og med et lille indsnit under barmen, så du markerer din overkrop.


_________________________________________________________________________

Pæreformen:
På grund af de smalle skuldre kan pæren faktisk bære nogle af de ting, der ellers ikke gør noget godt for kvinder som er kraftig bygget. For eksempel cap sleeves – helt korte ærmer, der får overkroppen til at se mere bred ud og høj bådudskæring, der også får overkroppen til at se mere bred ud.

Pærens kendetegn:
Hofterne er bredere end skuldrene.
Defineret talje.
Lille barm.

I forhold til dine overdele, skal du være meget opmærksom på, hvor de slutter på dine hofter. Der hvor overdelen slutter, vil folk automatisk kigge. Derfor skal din overdel slutte enten over eller under det sted, hvor dine hofter er bredest.
Gode Tips og Ideer til hvad du skal gå efter:



  • Gå efter overdele i et fast materiale, der holder formen og dermed skaber volume på din overkrop.
  • Du kan med fordel bruge skulderpudder. Her skal du dog være opmærksom på, at de ikke skal være større, end at de diskret former din overkrop.
  • Gå efter store halskæder, der får området omkring din hals til at se ud af mere.
  • Bukser med lige ben er din bedste ven, da de brede ben får dine hofter til at se mere smalle ud, fordi de skaber illusionen af, at det nederste af dine ben er lige så brede som dine hofter.

  • En nederdel i a-form din bedste våben mod dine lår og talje, da den både markerer din talje og kamuflerer dine hofter.

_________________________________________________________________________


Timeglasset:

Timeglasset er fra naturens hånd udstyret med den veldefinerede talje, som alle andre kvinder sukker efter at have.

Timeglassets kendetegn:
Hofter og skuldre har samme bredde.
Defineret talje.
Stor barm.

Du skal være opmærksom på at undgå, at din barm kommer til at se for voldsom ud. Derfor skal du undgå ærmer, der slutter på armen ud for din barm samt overdele med detaljer, som for eksempel flæser hen over barmen. 

 Gode Tips og Ideer til hvad du skal gå efter:

  • Husk en god BH, der virkelig støtter og hæver din barm. Det hjælper med at fremhæve din talje yderligere.
  • Gå efter bukser med høj talje, der når hele vejen op over dine hofter og mås og lægger sig til kroppen, så de ikke gaber.
  • Bukser med lige ben eller bootcut er rigtig gode til timeglasset, fordi de skaber illusionen af, at det nederste af dine ben er lige så bredt som dine hofter og dermed skaber balance i din fremtoning.
  • Timeglasset er den kropsform, der kan bære pencil nederdele, fordi din talje og barm giver kroppen former, der kan bære en nederdel der går ind ved knæet.
  • Nederdele i a-form er også rigtigt gode til dig, hvis du sætter dem sammen med en stram overdel.


www.byCRM.dk

Etiketter: ,

35 36 37 38